af Jørgen Sømod (numis@vip.cybercity.dk)
Som følge af en generel skillemøntmangel i de nordamerikanske fristater under den der igangværende borgerkrig underskrev præsident Abraham Lincoln torsdag den 17. juli 1862 en lov, der autoriserede ubrugte frimærker som gyldigt betalingsmiddel ved betaling af småbeløb. For at beskytte de små klistrede papirlapper mod snavs, forsøgte man at anbringe dem i kuverter, der udenpå blev påskrevet firmærkets pålydende. Da man endnu ikke kendte til hverken gennemsigtigt papir eller cellophan, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvilket snyderi der snart blev foretaget. Allerede 26 dage efter præsidentens befaling, opnåede en opfindsom herre ved navn John Gault tirsdag den 12. august 1862 patent på det begreb, vi her til lands kalder frimærkepenge. Frimærket anbragtes i en messingkapsel, hvorpå der på bagsiden var præget en reklame. Til beskyttelse af frimærket og for at gøre det synligt, blev det overdækket med marieglas, hvilket er spaltede gipskrystaller også kendt fra kakkelovns-vinduer. Til forskønnelse kunne messingkapslen forsølves.
John Gault gik i samarbejde med knapfabrikationsfirmaet Scovill Manufacturing Co. i Middlebury, Conn. og New York, N.Y., der i forvejen havde det til fabrikationen nødvendige udstyr, hvorefter man begyndte at indsamle ordrer og producere frimærkepenge. De skulle koste pålydende værdi plus $ 20,- per tusinde stykker. Man formåede at sælge frimærkepenge til firmaer i Illinois, Indiana, Massachusetts; Michigan, New York, Ohio, Pennsylvania,
Rhode Island og sandelig også til et foretagende i Montreal, Canada. I alt kendes 38 forskellige reklamer, men flere firmaer fik fremstillet adskillige reklametekster, hvorfor antallet af reklamerende firmaer er noget mindre. Der benyttedes følgende frimærker af udgaven fra 1861 visende de amerikanske præsidenter:
Til besværlighed måtte man pænt finde sig i, at de højere frimærkeværdier ikke fulgte de for et normalt pengeomløb gængse nominaler, som var 25, 50 og 100 cents. Et desværre ikke dateret dansk avisudklip lyder: Amerikanske Smaapenge. En i Chicago levende dansk har sendt hertil en Prøve af de nye amerikanske Smaapenge. Det er et Postfrimærke paa fem Cents indfattet i en lille Messingkapsel med Glas for, og bag paa Kapslen er der stemplet et Avertissement i form af en Adresse. Paa denne Maade kan Frimærket taale en længere Tids Cirkulation, og den driftige Spekulant, som har bekostet Indfatningen, bliver bekjendt i Publikum.
Copyright ©Jørgen Sømod 1997